Hvad har Bachs Juleoratorium med Hercules at gøre? Mere end man måske skulle tro ved første øjekast. I efteråret 1733, da den saksiske kronprins Friedrich Christians 11-års fødselsdag nærmede sig, komponerede Johann Sebastian Bach den verdslige kantate “Lasst uns sorgen, lasst uns wachen” (Lad os vogte ham, lad os beskytte ham). Denne kantate blev fremført på prinsens fødselsdag den 5. september sammen med Collegium Musicum i haven ved Zimmermanns kaffehus i Leipzig.
Librettoen, skrevet af Picander, fortæller den mytologiske historie om den unge Hercules, der står over for valget mellem lyst og dyd og – naturligvis – vælger den “rigtige” vej. Det antydes allerede i åbningskoret, at Hercules symboliserer den unge kronprins, og dette bliver helt tydeligt i slutkoret.
De fleste af korene og arierne fra denne kantate er i dag kendt gennem Bachs senere inkorporering af dem i hans Juleoratorium, BWV 248. For eksempel blev det festlige åbningskor “Lasst uns sorgen, lasst uns wachen” omdannet til åbningskoret “Fallt mit Danken, fallt mit Loben” (Falder med tak, falder med lovprisning) i Nytårskantaten. Selvom den musikalske virkning ændres på grund af den nye tematiske kontekst, vil publikum utvivlsomt gøre mange glædelige genopdagelser!
| Type (fx Instrumentskole o.lign.) | Stemmer |
| Niveau | Let øvet |
| Media (fx Bog, CD, DVD m.m.) | Noder |
| Publisher/Producent | Carus Verlag |
| Bidragydere | Sebastian Bach, Johann(Composer) Wolf, Uwe(Artist) |
| Sprog | Engelsk, Tysk |
| ISMN | 9790007330088 |